”Tanzania er et af Afrikas smukkeste – og stabile – lande.
Landet har uanede muligheder for at udvikle fremtidige rollemodeller. Både på og udenfor banen. Vi vil gerne hjælpe!”

FOR FODEN AF MOUNT MERU

Akademiet ligger i den nordøstlige del af Tanzania. Tæt på ækvator, 30 km fra Afrikas højeste bjerg – og for foden af vort ‘eget’ bjerg – Mount Meru.

Vi har kun 500 meter til indgangen af Arusha National Park, hvor elefanter, giraffer og zebraer er vore naboer.

Vi er 1.300 meter over havoverfladen og dermed et ret godt klima. Til fodbold – og andre aktiviteter.

Tanzania har 60 millioner indbyggere. Et tal, der som følge af den øgede velstand vokser voldsomt de kommende 10-20 år. Landet rummer derfor masser af potentiale og talent for unge rolle-modeller. Rollemodeller, der skal være med til at sikre Tanzanias fremtid. Det er disse talenter, vi vil forløse. På og udenfor banen.

Læs mere om vores vision på akademiets hjemmeside.

LÆS MERE

”Vi håber at du vil hjælpe os med at støtte drengene i deres uddannelse. Men vi håber også at du har fået lyst til at besøge os – og drengene.
Fra medio 2024 slår vi dørene op for et boutique sports lodge, hvor du er meget velkommen!”

BESØG OS - OG DRENGENE

Fra medio 2024 vil du få god mulighed for at besøge Young Boys Academy – og drengene. Her åbner vi nemlig vort lille hyggelige Mount Meru Sports Lodge.

Så har du lyst til at se akademiet – og noget af det allerbedste Afrika kan byde på i form af safari, trekking, Kilimanjaro, afslapning – så skulle du besøge os når lodgen åbner.

KLM flyver direkte fra Amsterdam til Kilimanjaro lufthavn, hvorfra der kun er 30 minutters kørsel til akademi og lodge.

Hold øje med lodgens hjemmeside (SportsLodge.dk), og læg evt. allerede din reservation på én af vore seks hytter nu.

LÆS MERE

”Er du mellem 18 og 25 år og har mod på et eventyr, så bliv frivillig hos Young Boys Academy. Du vil hjælpe vore drenge i deres udvikling og samtidig selv få en oplevelse du aldrig vil glemme”.

BLIV FRIVILLIG

Har du lyst til at opleve noget helt specielt i dit sabbatår, og har du mod på at videregive nogle af vore stærke værdier i Danmark til unge drenge fra Tanzania … så skulle du søge om at blive frivillig hos Young Boys Academy.

Vi har forskellige roller til vore frivillige:
Skole/værdier-frivillig. Her skal du hjælpe akademiets lærer med drengenes skolegang - og deres personlige udvikling.

SoMe-frivillig. Her skal du hjælpe os med at sende billeder, videoer og historier hjem til sponsorer mfl. – via vore SoMe-platforme primært.

Fodbold-frivillig. Her skal du hjælpe vore trænere på træningsbanen – med at udvikle drengenes kompetencer.

Læs mere om hvordan du bliver frivillig på vor hjemmeside – og send din ansøgning allerede i dag.

LÆS MERE