Fodboldbanerne

Det eneste vi mangler at anlægge i Young Boys Academy er fodboldbaner. For lodgens bygninger passer perfekt som bygninger til vort akademi. 

Den første bane vi anlægger er en stor træningsbane på 70 x 35 meter. Det er alt rigeligt de første 2-3 år, da drengene alligevel kun er 10-11 år, og vi heller ikke skal spille officielle kampe de første par år.

Når vi er kommet godt igang vil vi starte med at grave ud til en fuld bane – 105 x 68 meter.

Vi vil søge støtte til etablering af begge baner. Både hos fonde, sponsorer og producenter af kunstgræs.

 

Vi satser på en fantastisk græs-træningsbane – og så senere en fuld bane af kunstgræs. Det vil blive State-of-the-Art for både Tanzania og Afrika.